ELEVOPGAVER - ANGST
Elevopgaver - Angst
I skal nu i gruppen arbejde med Angst. Der er i alt 5 hovedopgaver, som I skal arbejde med. I skal bruge ca. 10-14 lektioner på det. Jeres svar kan I vælge at printe ud eller gemme i en mappe på jeres computer. Til slut skal I lave en film hvor I skal bruge alt den viden I har fået, mens I har arbejdet med angst. Filmen kan lave som en kort video, photostory elle Stop Motion Picture. Men det får I meget mere at vide om senere.
Før I går i gang med opgaverne, skal I her se en lille film om kunstneren Peter Brandes, som har lavet billedet om Angst til projektet:
Titel: Isak ofring. Format: 126 x 90½ cm. Materialer: Akryl på papir, indrammet.
Opgave 1: Kunstværket Peter Brandes – angst
Fat om billedets figur!
Kig grundigt på billedet og vær især opmærksom på benenes, hændernes og hovedets placering/hældning/bøjning. Giv herudfra et bud på, hvilken situation figuren er i.
Hvad tror I figuren laver ? Se opgave 1 pdf
Se nu igen på billedet, men fokuser i stedet på farver, former og lys. Vælg på den baggrund hver især et stikord, som I mener, kan siges at være temaet for billedets indhold. I kan finde inspiration i Ressourceboksen
Temaet for billedet. Se opgave 1 pdf
Opgave 2: Hvad handler værket om?
Peter Brandes titel på billedet er Isaks ofring. Isaks ofring er en fortælling fra Det Gamle Testamente. Læs herefter fortællingen om Isaks ofring.
Isaks ofring: Abraham og Isak (1. Mosebog kap. 22, vers 1-18):
Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: »Abraham!« og da Abraham svarede ja, sagde han: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.« Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham besked om.
To dage efter fik Abraham øje på stedet i det fjerne, og han sagde til karlene: »Bliv her med æslet, mens jeg og drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer.« Abraham tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak. Selv tog han ilden og kniven, og så gik de to sammen. Isak sagde til sin far Abraham: »Far!« Abraham svarede: »Ja, min dreng!« Isak sagde: »Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.« Og så gik de to sammen.
Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette; han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret. Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«
Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn. Abraham gav dette sted navnet: »Herren ser«. I dag kaldes det: »Bjerget, hvor Herren viser sig.«
Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«
Find det præcise sted i teksten om Isak ofring, som Peter Brandes billede viser og marker det ved funktionen fremhævelsefarve til tekst.
Giv et bud på, hvorfor er det mon lige dette øjeblik, Peter Brandes har valgt? Se opgave 2 pdf
Lev jer ind i figurens situation og diskuter, hvordan personen har det i det aktuelle øjeblik.
Hvordan tror I, personen har det? Se opgave 2 pdf
Diskutér om der er noget i billedet, der giver håb eller trøst ? Inddrag billedets symbolik (hvad gør den blå farve, hvad gør lyset). I kan finde hjælp i symbolleksikonet klik her. Søg under farver.
Er der noget i billedet, som giver trøst? Se opgave 2 pdf
Er der noget i billedet, som giver håb? Se opgave 2 pdf
Tænk på situationer, hvor I har været angste. Mærk efter, hvor den angst sad i kroppen, og hvordan den føles, og skriv følelserne ind det rigtige sted på kroppen i figur 1.
Figur 1
Prøv at beskrive, hvordan man se, om et menneske er angst?: Se opgave 2 pdf
Opgave 3: Angst og frygt
Inden for moderne psykologi taler man om angst som en diagnose, altså en sygdom. Angsten er her en særlig destruktiv form for frygt. Når Kierkegaard taler om angst, så er det et eksistentielt begreb. Det betyder, at angst hører menneskelivet til. Angsten er ikke en sygdom, og den er noget andet end frygt - selvom de måske ligner hinanden udadtil.
Diskutér i gruppen, hvad det vil sige at være angst, og hvad det vil sige at frygte. På hvilken måde ligner frygt og angst hinanden, og på hvilken måde adskiller de to begreber sig for hinanden?
Hvad vil det sige at være angst? Se opgave 3 pdf
Hvad vil det sige at frygte? Se opgave 3 pdf
Hvordan ligner frygt og angst hinanden? Se opgave 3 pdf
Hvordan adskiller frygt og angst sig fra hinanden? Se opgave 3 pdf
Kierkegaard skelner mellem angst og frygt. Frygt har ifølge Kierkegaard en genstand. Der er noget mennesket er bange for - fx en edderkop, oprørt hav eller højder. Angsten derimod er genstandsløs. Når angsten er genstandsløs, betyder det, at der ikke umiddelbart er noget at være bange for – intet! Intet kan om noget ængste, hævder Kierkegaard.
”Spørger vi nu nærmere, hvad Angestens Gjenstand er, da maa der svares her som alle vegne, den er intet. Angest og intet svare bestandigen til hinanden.”
Søren Kierkegaard, Begrebet Angest
Hvad tror i, det betyder, at angsten er genstandsløs? Se opgave 3 pdf
Hvad tror i det vil sige, at man er bange for ”intet”? Se opgave 3 pdf
Kan man være bange for ”intet”? Se opgave 3 pdf
Se de ni billeder og diskutér, om hvert af de ni billeder mest beskriver angst eller frygt.
Print billederne ud og læg dem på gulvet eller hæng dem op på en tørresnor. De billeder, der minder jeg mest om angst skal placeres tættest på skiltet med angst og de billeder der minder jeg mest om frygt, skal placeres tættest på skiltet med frygt.
Opgave 4: At ængstes korrekt
Kierkegaard skriver, at man skal lære at ængstes på den rigtige måde, fordi angsten langt fra altid er negativ. Angsten kan være lammende og livsforkrøblende, men den kan også have en posi- tiv effekt. Angsten kan nemlig sætte gang i selvreflektionen. Angsten kan sætte tingene på spidsen og får os til at træffe nog-le svære valg og træde i karakter (at eksistere betyder at træde frem, at skille sig ud). Angsten holder os altså engageret til tilværelsen.
Søren Kirkegaard brugte især en fortælling fra Biblen til at forklare angstens positive side, nemlig syndefaldsberetningen.
Læs i fællesskab syndefaldsberetningen fra Biblen
Syndefaldsberetningen:
Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at i ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal i ikke dø! Men Gud ved, at den dag i spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så i bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.
Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«
Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.«
Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.«
Til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden væreforbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.«
Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!« Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.
Fordel de fem tekststykker fra syndefaldsberetningen mellem jer. inddelingen af teksten er: vers 1-6a; 6b-9; 10-13; 14-19; 20-24. Læs nu dit eget tekststykke.
Tekststykke 1:
Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at i ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal i ikke dø! Men Gud ved, at den dag i spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så i bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se pvå, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste.
Tekststykke 2:
Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.
Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?«
Tekststykke 3:
og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«
Tekststykke 4:
Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.«
Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.«
Til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden væreforbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.«
Tekststykke 5
Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!« Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.
Nu skal i hver især gøre følgende ved jeres tekststykke.
Genfortælling:
lav et kort resumé, og fylde det i skemaet.
Skriv neden under genfortællingen
Stemning:
Hvad er stemningen i fortællingen?
Følelse:
Hvad føler personerne i fortællingen?
Handling:
Hvem gør hvad i teksten?
Motiv:
Hvorfor handler personerne, som de gør, og hvad er konsekvensen?
I skal under genfortællingen skrive hver gang, der sker en ny stemning, følelse, handling og motiv.
Se opgave 4 pdf
Et eksempel:
Teksten er: ”Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.«”
Genfortælling:
Gud fortæller kvinden/Eva, hvordan hun i smerte skal føde børn og underkaste sig manden.
Stemning:
hård og barsk tone.
Følelse:
Gud er vred og skuffet. Kvinden er flov og fortryder det, hun har gjort.
Handling:
Gud skælder kvinden ud.
Motiv:
Gud skælder kvinden ud, fordi han er vred over hendes ulydighed. Hun har spist af træet til at kende godt og ondt.
Se opgave 4 pdf
Læs jeres tekststykker op for resten af gruppen med vægt på de følelser, I har noteret, og lad resten af gruppen forsøge at gætte de følelser, I har noteret ud for de enkelte personer.
For Kierkegaard er syndefaldsberetningen en positiv fortælling. Kierkegaard tænker ikke syndefaldsberetningen, som noget, der skete en gang for længe siden. Adam er billedet på ethvert menneske, og ethvert menneske er fra fødslen uskyldigt, men ved sin første skyld bliver det skyldigt. Uskyldigheden tabes ved skyld. Alligevel er der noget i uskylden, som fører til skyld. Dette ”noget” kaldes ofte for fristelse, men Kierkegaard vil hellere tale om angst.
”I denne Tilstand (uskyldigheden/paradistilstanden) er der Fred og Hvile; men der er paa samme Tid noget Andet, hvilket ikke er Ufred og Strid; thi der jo intet at stride med. Hvad er det da? intet. Men hvilken virkning har intet? Det føder Angest. Dette er Uskyldigheden dybe Hemmelighed, at den paa samme Tid er Angest.”
Søren Kierkegaard, Begrebet Angest
Det er ikke fristelsen, der i første omgang fører Adam til fald. For at blive fristet må man nemlig kende til fristelse og synd. Hvis man fx ikke ved, at en vaffelis er dejlig og lækker og usund, så kan man ikke blive fristet af den. Man kan blot spise den eller lade være. Så det er ikke fristelsen, der i første omgang fører Adam til fald. Det er forbuddet i sig selv, der vækker selvbevidstheden. Han bliver bevidst om, at han kan vælge, at han må vælge. Frihedens mulighed sætter den første angst i Adam. Det er ikke risikoen for at vælge det onde frem for det gode, der ængster ham, for de ting kunne han jo ikke skelne fra hinanden, før efter han havde spist af træets frugt. Nej det, der sætter angsten, er, at Adam fornemmer, at der er en mulighed for noget andet. Han ved ikke, hvad det er. Det er intet. Netop denne uvidenhed og usikkerhed føder angsten og giver den næring, der på en gang både frastøder og tiltrækker ham…
Opgave 5: Angsten for det gode og angsten for det onde
Se de syv billeder og diskutér i gruppen, hvilke billeder, der er billeder på angst og hvilke, der ikke er. Sortér dem i to bunker på hjemmesiden: angst og ikke angst. Er der nogle, i ikke kan blive enige om?
Skriv under billederne om i mener det er angst eller ikke-angst
Kierkegaard skelner mellem to former for angst: angsten for det onde og angsten for det gode.
Angsten for det onde viser sig på to måder: enten ængstes man dybest set over, at man måske kan blive fristet til ikke at følge sin egentlige vilje. Eller også ængstes man over uvished og intethed, som presser på ude fra i form af fx dødsangst eller angsten for en uvis fremtid. For Kierkegaard er angsten for det onde primært en positiv angst, fordi den ofte kan motivere en til at fastholde det gode.
Angsten for det gode er angsten for ikke at turde gribe det gode, man egentlig gerne vil have og kan få – enten af frygt for at miste det, eller pga. en nagende usikkerhed om det gode nu også er godt nok. Et eksempel kunne være den søde pige i klassen, man ikke tør spørge om hun vil være kærester, for tænk hvis hun sagde nej … eller tænk, hvis hun sagde ja. Det ville ikke være meget mindre skræmmende.
Læs tegneseriens side 14 og diskuter, om den syge mand er angst for det gode eller det onde.
Hvad er den syge mand angst for? Se opgave 5 pdf
Hvorfor? Se opgave 5 pdf
Kender i til noget i jeres liv, der kan vække angst - enten af godt eller ondt? Find hver især noget fra jeres eget liv, eller noget, som i tror, mange teenagere er angst for.
Find en ting
I skal alle i gruppen vælge en ting, der minder jer om kærlighed. Tag et billede af tingen med et kamera eller en smartphone og lig billederne op på det virtuelle museum. I kan få hjælp til, hvordan I gør, ved at klikke her I skal skrive en kort tekst til, hvorfor I har valgt netop den ting.
Kærlighed
Kam med solsymbol: En kam blev hyppigt brugt som gravgave. Altså kærlighed og værdighed. Den her har et soltegn og har derfor også noget med tro at gøre. En kam giver mig altid mindelser om min barndoms puttetid og Grimms eventyr om Snevide og den forgiftede kam. Kammen er for mig symbol på skyld.
Kærlighed
Broderet pude: Tænk på alle de timer, en kvinde i sin tid har siddet og broderet for at møblere et hjem. En pude kan pynte og pryde, men den kan også støtte i ryggen og man kan lægge hovedet på den..
Tro
Kors: Korsets er den kristne tros vigtigste symbol. jeg kommer til at tænke på alle de kirker, jeg har set kors og krucifiks i – og på, at jeg altid bliver en lille smule andægtigt ved synet.
Skyld
Spyde: Enten i det godt at skaffe føde og dermed give liv – eller det onde at dræbe og tage liv.
Frihed
Runesten: Jeg kommer til at tænke på frihed, når jeg ser på runestenene og tvinger mig selv til at overveje, hvordan livet ville være, hvis jeg ikke kunne skrive smsér til mine venner og familie.
Angst
Døden i sig selv kalder på angsten.
Afsluttende opgave
Lav en film om angst ud fra det i har arbejdet med. I filmen skal indgå mindst af de ting, I har lagt på det Virtuelle museum. Der kan evt. indgå et eller flere citater af Kierkegaard. I kan lave den, som en kortfilm eller som en Photostory eller som en Stop Motion Picture.
Start med at vælge, hvilken type film I vil lave. Lav derefter en storyboard.
Gå derefter ind i det virtuelle museum, hvor I vil få hjælp til at lave jeres film og oploade den til hjemmesiden.
VIGTIGT !!
HUSK: at gemme jeres arbejde i PDF dokumentet løbende og specielt inden I lukker ned.
